Årets fieldday er nu overstået, og vi kan kigge tilbage på et par travle og spændende dage.
Vi startede lørdag kl. 11.00 med opsætning af antenner, og vi formåede og få følgende antenner i luften: 10-15-20 m GP, 20m drejbar dipol, 40m vertikal og 40m dipol, 80m vertikal og 80 dipol. Alle dipol antennerne i ca. 12-14 meters højde! Grundet vejret og andet, kom vi først i luften på 40m en times tid ind i testen. Vi kørte kun med en generator som fungerede perfekt i hele tidsrummet. Deltagere i opsætning var: OZ0M jesper, OZ4KS Knud, OZ5FM Flemming, OZ9OK Ole, OZ3YT Thomas og OZ1IIL Jan.
Operationen foregik fra 2 campingvogne (klubbens) og OZ3YTs, fortæring som sædvanlig i det lille redskabs skur på stranden. Under hele seancen var der adgang til rugbrød, pålæg og drikkevarer, aftensmaden bestod af Pizza, og til morgenmad blev der hentet morgenbrød hos bageren i Sejerslev.
OZ0M kørte 40m Phone og digital fra Thomas´s vogn og OZ5FM, OZ9OK og OZ1IIL kørte 10-15-20m, samt 80m i klubbens campingvogn. Modsat tidligere år var der fin aktivitet på 10 og 15m, dog kun på FT8.
Opgørelse og samkøring af log vil foregår på klubaften d. 14.09.20. Det samlede point-tal forventes at blive i omegnen af 540.000 point. Nok lidt i underkanten af det forventede.
Ved nedtagning af antenner var vi kun 4 personer og efter 2,5 timer effektiv arbejde kunne vi igen forlade pladsen. (Godt trætte!)
Jeg håber jeg kan støtte 2021 FD aktivitet på Morsø igen. I år jeg havde ingen mulighed.