Kategoriarkiv: Diverse
Husk! Generalforsamling i aften 19.30 i OZ7MOR
EDR Mors-Nordthy beretning
2019 var i høj grad præget af flytning! I efteråret 2018 fik vi meddelelse om at Villa Villa Kulla var solgt til Højskole, og at vi i stedet kun bruge et lokale på havnen i Nykøbing som klublokale. Så i månederne efter sidste generalforsamling fik med at rydde op og ud i de mange ting vi havde i VVK. En del blev solgt på en intern aktion og andre ting på Vildsundmødet. Der var også kasser med ”skrammel” som blev kasseret.
I marts gik et mange årig medlem OZ1KQQ, Kai bort, og lokalafdelingen arvede med OZ3YTs mellemkomst en del effekter herfra. Nogle af tingene er solgt på auktionen, andre ting findes i Klubben og vil blive forsøgt afhændet snarest. Klubben var repræsenteret ved begravelsen af formanden.
I juni måned fik vi igen en trist meddelelse, om at klubbens mange årige formand OZ0BB, Bjarne var sovet ind efter længere tids sygdom. EDR Mors-Nordthy har meget at takke Bjarne for, uden hans indsats havde lokalafdelingen nok ikke eksisteret i dag. Til begravelsen deltog halvdelen af klubbens medlemmer!
Ære være Kai og Bjarnes minde!
I det nye klublokale bekostede kommunen etablering af et aflåst lokale til vores værdigenstande, det rum vil også skulle fungere som radiorum fremover. Der udover er der et større lokale, som kan bruges til sammenkomster, foredrag m.m. Her kort før generalforsamlingen blev der også opsat antenner så vi kan blive radioaktive fra klubben.
Vores faste aktivitet klubaften har kørt med varierende succes hen over året! Indtil midt maj var der rimelig fremmøde med mellem 4-8 deltagere, hvorefter aktiviteten faldt herover sommer og efterår. I dette års første 4 møder har fremmødet også lagt på 4-6 deltagere. EDR Mors-Nordthy var tillige vært for EDRs medlemsmøde i region Nordjylland, her deltog EDR medlemmer fra forskellige lokalafdelinger.
Årets helt store begivenhed Fieldday havde igen i år, fin tilslutning af både medlemmer og ikke medlemmer. Den flotte indsats blev igen igen belønnet med en 1. plads i low power kategorien! Tillykke til klubben og tak for indsatsen til de deltagende.
I foråret var OU0M aktiv i flere af aktivitetstesterne med OZ1IIL og OZ1BTH som operatører fra klubbens campingvogn. Det kunne være dejligt om flere af medlemmerne af klubben bakkede op, således at aktiviteten kunne forsætte hen over sommer og efterår. Vi har til aktivitetstesterne anskaffet os en Icom 7100 som ud over 2m og 70cm, også kører 4m. Hertil et modem til digitale modes og en bærbar PC med FT8 software.
Tal til alle der har deltaget i klubbens aktiviteter.
Antennearbejde ved klubben -Lørdag 8/2-2020
På lørdag opfordres de af medlemmerne der har mulighed for det, at møde op og hjælpe med at sætte HF antenne og 2 m. GP op ved klubbens lokale. Vi starter kl. 09.00 med kaffe og rundstykker. Ud over antennearbejdet skal vi også have klargjort noget grej som skal forsøges afsat til Vildsund amatørtræf d. 29 feb.
Et arbejde vi måske påbegynder allerede i aften til klubmøde!
På sidste møde fik vi besvaret de mange QSL kort der var blevet opsamlet de sidste på år! Se billede:

Kontingent og Generalforsamling
Kontingent for 2020 kan betales ved at bruge afdelingens Kontonr. i Sparekassen Thy : 9083 0004594908
Kontingent kan også betales til Kasserer OZ1BTH på generalforsamlingen.
Kontingent for aktive 200 Kr. og kontingent for passive 100 Kr.
Ved indbetaling via overførsel skal kaldesignal angives.
Alle medlemmer indkaldes til ordinær generalforsamling.
Det er Mandag den 17. februar 2020 fra kl 19:30.
Dagsorden efter lige årstal :
1 Valg af dirigent
2 Formandens beretning
3 Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
4 Indkommende forslag
5 Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant
6 Valg af revisor
7 Eventuelt
Bestyrelsen
Billede fra første klubaften i januar 2020
3 Plads i OZFF Cup 2019

Tillykke til EDR Mors-Nordthy afdelingen 🙂
Det blev til en 3 plads i OZFF Cup 2019 i klassen for klub aktivatorer.
Resultaterne kan ses på :
Godt Nytår !
Kære medlemmer af EDR Mors-Nordthy
Et nyt radio år står for døren. Vi starter med klubaften på mandag d. 6/1, og forventer
herefter at fortsætte med mandage i lige uger. (klubprogrammet på bloggen er opdateret) Generalforsamling holdes i år mandag d. 17/2.
Efter sidste forårs travlhed med oprydning og flytning, håber vi at der i år bliver mere tid til radio relaterede klubaktiviteter. Der er ikke sket så meget i det nye klublokale i efteråret, så de første klubaftner i år vil nok gå med at komme helt på plads i vort nye radiorum! Det er også planen at vi mødes en lørdag formiddag her i januar, hvor vi kan få sat HF antenne op, men det er noget vi kan tale om på mandag.
Håber så mange som muligt kan komme, så vi kan tale om vore forventninger til det kommende år. Selv forventer jeg at komme til klubaftenerne her i de første 4-5 måneder, indtil min rejsesæson starter i maj.
mvh
Jan, OZ1IIL
Tillykke med FD sejren :-)

OU7M HF Fieldday 2019
Fieldday Portrætter
Jeg har fundet alle Fieldday fælles billederne fra 2010 og frem til 2018 (minus 2017) og lagt dem på hjemmesiden.
De kan findes under Menüen “Fieldday”
Fielddaymøde – mandag d. 19/8 kl 18:30
Mandag den 19. august afholdes der Fielddaymøde i afdelingen.
BEMÆRK – Det er allerede fra kl 18:30.
Hvis du ikke kan deltage i mødet men deltager i FD, giv undertegnet besked via mail.
Årsagen til den tidlige start er at, der afholdes Regionsmøde i klubbens lokaler fra kl 19:30.
OZ7AEI / Jakob